Har du tænkt over at det ser helt vildt godt ud, når dygtige klatrere klatrer? Hvor tit har du sat ord på hvad det er der gør et problem, en løsning eller en bevægelse interessant? Mon der er en sammenhæng mellem disse æstetiske kvaliteter i klatring og regulær klatre-performance?

Disse spørgsmål vil vi kredse om i en workshop, hvor vi stifter bekendtskab med nogle klatre-parametre vi måske ikke normalt arbejder vildt meget med: Det sensible (hvordan kontakten til væggen føles og kroppens rumlige tilstedeværelse), det visuelle (hvordan kroppens bevægelse ser ud udadtil) og det rytmiske (vejrtrækning, tempo, dynamisk/statisk-vækslen).

Vi undersøger hvornår det nytter noget at skrue på disse parametre. Hvornår modvirker fokus på disse parametre præstationen? Til hvilken grænse hjælper det? Og i hvilke situationer?  

Det bliver en smule filosofisk, men også gedigen sjov og med masser af tid på væggen selvfølgelig. Fokus bliver på bouldering og man klatrer lige det niveau der passer til en.